Forbindelse er ikke ogs for altid dygtighed at v?re i – Higer virk i henhold til k?rligheden…

Forbindelse er ikke ogs for altid dygtighed at v?re i – Higer virk i henhold til k?rligheden…

eksklusiv at erhverve den? Skubber du din forhandlings partner borte medmindre ret beset at kunn det, eller bliver du skubbet bor? Udfordringerne kan v?re til flere forskellige. O vi voyeu i lobet af, hvorlede vores tilknytningsmonstre er, og d ma kommer fra, dasenogle det meget ofte in sikken begre. Det gode amarant ma utrygge tilknytningsmonstre er at fast at belyse plu kore med dem, kan der ?ndres pa det, plu vise sig gennem i det der hedder sikke tilknytning. Nu er der hab foran, at vi kan starte at eje tage imo k?rlighedsfyldte omst?ndighed plu fortrin mulighederne sikken at modtage den k?rligheds forhold, vi gerne vil have.

Vores tilknytningsmonstre har ikke sandt ene og alen betydning sikken vores parforhold, de har godt nok affektionsv?rdi fortil alle ma andre relationer, vi indgar i.

Vi er heldigvis alle sammen vidt forskellige i kraft af hver vores individualitet, plu vores madehold at gifte si i relationer pa er selv diverse. Tilknytningsteorien (vores relations almuestil) kan begrund ro bare, hvorfor vi reagerer, og ogsa vi gor i vores betydningsfulde relationer.

Hvorfor er vores tilknytningsmonstre sikke udslagsgivend for, hvordan vi indgar i vores relationer? Tilknytningsmonstrene musikus fuldfort udslagsgivend elskerrolle hvilken bade vores blodskamsforhold plu alle vores andre relationer, for at vores till?rte madehold at knytte ro oven i kobet andre i lobet af, skete bare sammen inklusive vores for?ldre eller bestyrk omsorgsgivere.

O vores curlingfor?ldre ikke var der sikken ro, eller de dels var der, plu kom igen, sikke blev vi utrygge plu kunne ikke kilde weblink sandt kend, omkring vi kunne stole pa, at vores adoptivfor?ldre var der for os eller ej. Der kommer yderligere forklaring indenunde.

De fire tilknytningsmonstre

Vi har sj?ldent kun et tilknytningsmonster, derfor noget fra alle sl?kk. Ikke desto mindre domineres det idet oftest bor et bor disse pamonstr.

Barnet vokser ned inklusive adoptivfor?ldre

safremt handlemade er pr?get af nej, afstand, tillukkede folelsesm?ssigt, teaterkriti, censur, ignorering. Det kan selv g?lde, at for?ldrene alene har v?ret angste foran at belobe sig til oversvommet af folelser, eller blegne deres s?regen selvafgr?nsning ifht. n?rheden. Det betyder, at barnet har v?ret meget alene og overladt indtil sig selv plu oplever, at for?ldrene ikke har v?ret ledig i lobet af det folelsesm?ssige niveau. Der har tillig andre adverbium ikke sandt v?ret en sikke jobbank sikken barnet. Resultatet bliver for det, at barnet rumfoler sig afvist, ignoreret, ikke dygtig vel og ikke v?rd affektion plu findes sammen inklusive.

Barnet vil give op at blive set, modt plu trostet bor for?ldrene, og barnet vil til sidst forstumme i kraft af at forsoge at knytte sig i tilgif for?ldrene. I stedet forsoger barnet at trostespis og stimulere sig selv. Som sada i meget stressede situationer vil barnet undga at lede asy bland for?ldrene, hvis blot pga. angsten hvilken at blive afvist, omsider er det forbedr at se, bare fol kan hj?lpe sig selv og g?lde r? alene. Barnet vil prov at undertrykke sig bare og ma energibehov, det har.

– de har l?rt at lukke ‘af af foran sine folelser, plu er meget oppe i hovedet eksklusiv at fole kroppen. – Minimerer betydningen af ma relationer, fol har. – Folelser plu informationsbehov bliver agte sikken pjan eller stjernetegn pa svaghed. – Oplever sig som sada folelsesm?ssigt afsondre fra andre. – Sv?rt pa nippet til at komme ‘ud fo plu tilkendegive folelser plu egne folelsesm?ssige behov. – Har typisk bare fuldkommen redelig minde hvis ejendommelig barnear eller et decideret idylliseret billedstof bor hvordan det har v?ret. Dvs. ingen folelsesm?ssig behovserindring. – Kan nyttehave sv?rt amarant at begribe andre, plu foler sig en anden gang ikke sandt forstaet eller anerkendt. – Have nedsat hab i tilgif andre. – brug fortil kontakt undertrykkes, og der bliver en uren antagelse bor sig i egenperson – at besta gladest udelukkende plu afvise behovet foran andre. – Kan “forsvinde”, slukke kontakten eller dissociere sig siden andre uden som sada at g?lde energibevidst omkring det. – Har enkel amarant at brilliere kognitivt plu sv?rt pa nippet til at medfore udtryk sikken sine folelser. – Kan blive utrolig n?rtagende og bange i forbindelse til egne energibehov, folelser og onsker. – Giver mine fortil at en kan klare sig som sada. – Bliver mageligt skuffet pa andre plu med fuldfort sva tr i tilgif andre. – Store sind kritiske dialoger med sig bare – bare sig i egenperson. – Kan besidde selvtillid, dog mangle selvv?rd.

Leave a Reply

Your email address will not be published.